mandag den 28. september 2015

San Francisco og highway one

Søndagen startede med at vi hentede to bagels og vandrede op i Presidio for at spise morgenmad med udsigt over San Francisco.
Byen har de mest charmerende huse, desværre er byen bare bygget op ad bakke (VIRKELIGT OP AD BAKKE) og man får dælme varmen af at gå rundt.
Derefter gik vi ned og så Golden Gate, hvor vi fik af vide af en medarbejder at vi kunne gå over på den anden side og så tage bussen tilbage igen (der er noget længere end man regner med)!
Det viste sig så at hun var fuld af fup, og vi måtte gå tilbage igen, og vi havde allerede gået næsten 8 km inden middag, og så lige 3 km tilbage igen, så det var ikke et hit :-(
Derefter tog vi bussen fra San Fran siden indtil union square hvor vi fik købt sokker til Marc, da han var løbet tør (de er vist blevet gået op, for de er vist blevet smidt ud mange af dem)!
Derefter tog vi på samme bar som aftenen før og så noget football.
Aftenen før havde Marc desuden udfordret mig til en omgang skeeball (som det viste sig at jeg var ret god til).
Marc tabte nemlig 2 måneders kattebakke tømning fordi han blev ved med at tabe! Hahahaha! 
Bagefter gik vi i Chinatown og fik noget middelmådigt kinamad til overpris! Men det skulle prøves, da vi tilfældigvis kom forbi restauranten som Marc havde spist på sidst han var i San Francisco for 5-6 år siden.
Vi sluttede aftenen af med at gå i biografen og se The Intern, vildt sjov film og vi hyggede os helt vildt!

Bagefter gil vi hjem til murderhouse og fik en halv nats søvn!

I morges stod vi tidligt op og kørte bilen til Stanford universitet, som er kæmpe stort! Det er nærmest en by i en by! Jeg var meget imponeret og ville gerne have byttet syddansk uni ud med et par år herovre!
Bagefter gik turen mod highway 1, som er en utrolig flot vej ude ved kysten som kører fra monterey og ned.
Vi havde desværre totalt overskyet hele dagen, så det var ikke mere end 20 grader.
Vi fik set den berømte golf bane Pebble Beach, som havde den flotteste udsigt og fantastiske baner (siger Marc, jeg ved ikke noget om det :-P).
På highway 1 fik vi blandt andet set elefant sæler, som er ret så grimme!
Og masser af pelikaner og andre fugle.
Omkring kl. 18 landede vi i San Simeon hvor vi skal sove. Vi har spist halvdårlig aftensmad på et motel (men hey- vi spiste twizzlers og m&ms til frokost, så det kan kun gå fremad)!

Nu ligger vi på værelset med en kold corona og ser football.
I morgen er sidste hele dag, hvor vi blandt andet skal se Hearst Castle og dansker byen Solvang :)

Vi er slet ikke klar til at komme hjem, men vi savner alligevel vores egen seng, bruserer der ikke er lavet til dværge (ja, vi danser næsten limbo når vi skal vaske hår) og selvfølgelig vores lille misser!

Og så glæder vi os også til at se vores skønne familie og dele alle vores oplevelser, for i har kun hørt halvdelen :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar