tirsdag den 30. juli 2019

Mosquite, golf og græshopper

Søndag efter en hurtig morgenmad på Starbucks med iskaffe og bagels stod programmet på en gang golf på en af de flotte baner ved Mesquite. Vi havde valgt den bane der tilhørte vores hotel Casablanca golf club. Vi fik udleveret bolde og golfbil og bestilt nogle lånekøller. Inden vi drog ud på runden var temperaturen allerede på den anden side af de 40 grader og vi fik som det sidste at vide at vi skulle lade bolde der røg ud i ørkenen ligge da der kunne være klapperslanger på banen. Og med den besked gik vi i gang med den VARMESTE runde golf nogensinde!!






 Runden gik bedre end forventet i varmen og vi så intet til slangerne. Til gengæld var der både roadrunners (meep meep fra looney toons), vagtler med masser af unger og en stor flok gæs. Nå ja og så var der de famøse græshoppesværme. Vi har taget en lille video fra et af de mest ramte teesteder så I kan se hvor mange der var😂 heldigvis var de samlet få steder på banen i store flokke.

Efter golf (Som Marc vandt🎉) var det tid til checkin på vores næste hotel i Mesquite, Casablanca. Et resort med Casino og feriens absolut mest tiltrængte pool. Efter en lang check-in fik vi vores værelse og gik med det samme til poolen som absolut ikke skuffede. Resten af dagen blev tilbragt ved poolsiden med masser af dyp og kolde drikkevarer. Aftenen blev tilbragt med lidt gambling og drinks samt live musik tilsat linedance som nogle ældre damer mente passede til alt musik (uptown funk med Bruno Mars har aldrig set bedre ud😂)

Nu er næste stop Las Vegas og Camillas højdepunkt på turen: Shopping!

Kærlig hilsen The Americans

søndag den 28. juli 2019

Zion og Mesquite

Vi startede morgene på vores knap så fede hotel tidligt, for at være i Zion ved en 8 tiden. Det tænkte vi var en god plan.. Vi tog fejl! Vi havde en god times kørsel og stoppede lige ind efter frokost og morgenkaffe inden vi landede i parken. Vi elsker Zion nationalpark - som altså - det er en af vores yndlingsparker! Den er bare fantastisk og har så meget natur og det kører vi gerne efter... Det gør resten af USAs befolkning så også.. Da vi kom ind og skulle med bussen for at blive transporteret rundt i parken, var der en 45 minutter lang kø 😳 HVAD?! Af den grund startede vi med et trail i nærheden hvor vi slap for bussen, og så håbede vi på færre mennesker når vi var tilbage. Hiken hed The watchman, og var en forholdvis nem (for os) hike på 5 kilometer og til et udsigtspunkt. Det var pænt!



Da vi kom ned igen, snakkede vi om hvad planen var. Vi havde drømt og at hike Angels Landing, men havde fået lidt kolde fødder, da den svarede lidt til vores Grand Canyon hike, og den sad ligesom stadig lidt i benene, sammen med alle de andre hikes. Så vi besluttede os for at det blev næste gang, og tog vores anden hike vi var nødt til at prøve “the narrows”. Køen var så bare blevet 1,5 time lang i mellemtiden. ØV! Men i kø med os, i 35 grader og så en 40 minutters bustur ned i bunden af Zion canyon hvor the narrows trail starter. Man går i Virgin floden, som løber igennem parken, og der er 7,5 mil ned i bunden. Det et altså et heldagsprojekt, så vi nøjeds med lidt, vi tager den hele næste gang. 80 % af parkens besøger var helt sikkert nede for at gå den tur, så i modsætning til vores første skønne og stille hike, var det her det mest turistede vi længe har prøvet. Men det var sjovt! Og svært! 




Hen af eftermiddagen, pakkede vi vores ting og kørte til Mesquite. Vi brugte aftenen på en tur i poolen og noget af det bedste mexikanske mad vi har fået på turen. 
Vi har en overnatning mere i byen, men på et andet hotel, da det er udsolgt på mange af hotellerne. Vi er kommet ind i staten Nevada, og vi kan godt se at det her er tilladt at føre casinoer, da nærmest alle hoteller har dem. 


Nu vil vi snart over og have noget morgenmad og ud og nyde en golfrunde i 43 graders varme. AD!

Så kom vi vist up to date på vores indlæg 😎

Ha’ en rigtig dejlig søndag!
Kærlig hilsen golferne

Arches og køredag

Vi stod op tidligt fredag morgen, og kørte til Arches nationalpark, for at se solopgangen. Da vi landede i parken kl. 6, var det den helt rigtig beslutning, da der ikke var mange andre end os i parken.. Ja og alle deres myg selvfølgelig. Vi havde udset os en hike til Delicate arch, som er den måske mest kendte naturlige arch i parken. Vi startede der, for at komme menneskemængden i forkøbet, og det var en god plan. Hiken stod som hård, men efter vores hike i Grand Canyon, var der begrænset hårdt over denne hike, så vi vandrede en flot morgen hike ud til delicate arch.


Der var allerede et helt cirkus igang, da alle folk skulle ind og have taget billed men de stod under archen. Vi nøjeds med at fange et par gode skud af den flotte erodering skabt af tiden, vandet og luften, mens vi tænkte over hvor mange år den mon ville stå endnu. I parken er der mange naturlige buer, som vi gik ud og så nogen af, og vi blev lidt imponerede over hvad naturen får lavet engang i mellem. 


Bagefter tog vi en LANG køredag, for at komme så tæt på Zion nationalpark som muligt. Og det blev klart den længste dag på knap 6 timer. Det ynder vi sgu ikke at gøre igen. Vi var helt der ude i midtvest USA, hvor der var en radiokanal og det var selvfølgelig country.  Vi har kørt 50 kilometer uden at møde en by og de byer vi mødte svarede til 10 huse og dobbelt så mange køer. For ikke at køre motorvej hele vejen, tog vi køreturen gennem Capitol Reef nationalpark. Det var super flot, men altså måske vi hellere ville have været på motorvej og hurtigere fremme 🙈 jaja vi har vist set så mange flotte nationalparker og natur, at der skal for meget til at imponere os.. Men altså, vi bliver stadig begrejstede når vi møder et af de 3 milliarder egern der er herovre og når vi kan se bjerge i horisonten.

Da vi endteligt kom frem til motellet (som blev hastebestilt en time tidligere), var det ikke ligefrem et imponerende syn. Det var noget gammel lort for at sige det mildt, men vi var trætte, så vi hentede pizza og sov tidligt, for vi havde stadig halvanden times kørsel til Zion nationalpark, hvor lørdagen skulle bruges.

Vi håber I overlever vores sporadiske indlæg, vi bliver konstant imponerede over hvor dårligt internet man kan udbyde i et moderne land som USA 😂

Kærlig hilsen os

fredag den 26. juli 2019

Mesa verde og endnu en omgang camping

Torsdag morgen stod vi op til den dækkede men stadig flotte udsigt (sådan går det når man får et værelse i anden række) over Mesa Verde National Park. 
Efter en hurtig croissant på altanen var der afgang mod nye oplevelser. Vi skulle ned og se Cliff Palace som er en gammel indianer ruin fra 1200-tallet der er bygget ind i klippesiden. Som I kan se på billedet har vi virkelig at gøre med nogle seriøst dygtige håndværkere. De boede først på toppen af bjergene men da resourcerne blev små flyttede de ned ad klippen for at slippe for at dele med andre stammer. 



Efter den korte men virkelig spændende tour skulle turen gå mod Moab og den næste national park, Arches. Da første nat i bilen var så stor en succes skulle det jo selvfølgeligt prøves igen. Vi satte kursen mod en RV park med pool tæt på parken. Efter en masse dages kørsel og oplevelser var tanken om et dyp i poolen tiltrængt. 
Da pladsen havde en grill valgte vi at der skulle købes ind til burgere og jalapeno poppers (indbagt jalapenos med ost😀). Både maden og poolen var en stor succes og Camilla proklamerede stolt at hun var ved at være rigtig vild med campinglivet........................... Lige indtil myggene kom😬 afsted ind til byen for at købe insektspray med os. På vejen mødte vi lige en lastbil i gang med at flytte et hus.




Efter besøget af alt for mange myg er vi blevet enige om vi har brug for lidt mere luksus på ferien. Derfor er planen nu ændret en smule. Fredag ser vi Arches inden vi kører mod Zion, derefter napper vi en ekstra dag på et golf resort og får spillet en runde i varmen og slappet af ved poolen. 
Vi er vilde med naturen herovre men vi må indrømme vi også er lidt luksusdyr😀 håber I kan holde varmen derhjemme, herovre runder vi snart 40 grader.

torsdag den 25. juli 2019

At være flere steder på samme tid og lyn og torden

Da vi vågnede fra vores interessante bilcamping, tog vi morgenmad på den lokale Denny's - hvor vi har lært at dele en portion frem for at købe en hver (ellers ender vi med at trille til Esbjerg i stedet for at flyve)! Så gik turen ellers videre mod four corners monument, som er stedet hvor staterne Arizona, Utah, Colorado og New Mexico mødes. Det var virkeligt noget turist hokus pokus da vi kom frem, for som vi tidligere fik at vide "it's the american way" - altså at prøve at tjene penge på nærmest alt. Så ja vi gav 5 dollar pr. Snude for at se stedet, hvor fire stater mødes, for det er sgu da meget cool at sige man har været 4 steder på samme tid. Til sammen i hvert fald.

Bagefter kørte vi mod national parken Mesa Verde, som ligger meget afsides i forhold til vores rute, men det var en omvej vi gerne ville tage. Vi havde bestilt et hotel inde i national parken, som jo er piv hyggeligt. Vi havde bestilt med altan og udsigt ud over parken, og vi fik da altan. Det der med udsigter vist noget der er lært af ejendomsmæglerbranchen, for vi havde måske i horisonten, et mindre kig til bjergene.. Men altså nå, det skulle ikke slå os ud, vi sad helt afsides i en national park og fik en kold øl på altanen og det var altså skønt. Vi fik dog et gedigent torden/lynvejr indover, så vi begge i nærmest en bevægelsd sad inde på hotelværelset - det var lige pludseligt drevet lige ind over os. Vi brugte resten af aftenen på at kigge på lyn ud af vores vindue, og det var altså hyggeligt.
Nu har vi fået en dejlig nats søvn, på det skønneste hotelværelse, og skal snart ud og udforske nationalparken.

Rigtig dejlig dag til jer.

Kærlig hilsen dem uden udsigt

Ps. Der kommer billeder i morgen, internettet tillader ikke upload 😂

onsdag den 24. juli 2019

Hård hike i Grand Canyon og bilcamping

Tirsdag morgen stod vi tidligt op, for at tage den halvanden times køretur til Grand Canyon. Vi havde planlagt en helt fantastisk hike til Skeleton Point, som er en 10 kilometer lang hike halvvejs ned i Grand Canyon. 


Da vi ankom tog vi parkbussen ud til det punkt på Grand Canyon hvor trailheaded starter. Vi begynder at gå mod første punkt som hedder intet mindre end: Ohh Ahh point. De forskellige hikes er bygget op, sådan at der er nogle forskellige punkter som fungerer som naturlige vendepunkter, afhængig af lyst og udholdenhed. Hold ferie hvor var der pænt!! 

Vi havde nu vandret 0.9 mil, og synes det gik så snildt at vi lystigt vandrede videre (godt dumrianer, det går jo ligesom også nedad. Så vi vandrer lystigt videre. Da vi ankommer til Cedar Ridge som er andet vendepunkt på vejen, får vi en fantastisk udsigt.

 På vejen møder vi nogle meget forpustede folk (med væsentlig bedre kondition end os), og bliver da en smule bekymrede, men vi møder to hikere som sigere det er det hele værd og der kun er 20 minutter til Skeleton point (LYV!). Så videre med os. Lidt efter møder vi en park ranger der med stærke undertoner mener vi skal vende om og stiller spørgsmål ved hvorfor vi vil helt til Skeleton Point, hvor Marc hovedrystende svarer
 “The wife wants to see Colorado river”. Rangeren ryster på hovedet og ønsker os god tur. Den sidste del går, som resten, let. Og da vi kommer til Skeleton Point bliver vi ikke skuffede. Der er den mest fantastiske udsigt over Grand Canyon og kig til Colorado river. 

Vi finder en plet med skygge - som mildest talt er svær at finde - og spiser vores frokost mens vi nyder udsigten..

Vi nyder den ikke nok..
Vi begyndte vores hike tilbage op af Grand Canyon, da vi havde tanket op på energi. Efter en lille halv kilometer lød Camilla som en strandet søløve, og så kunne det da godt være at vi sendte en kærlig tanke til park rangeren. Efter en pænt sagt lagsom og hård hike, nåede vi Cedar Ridge hvor vi tog en lang og velfortjent pause, med muslibar og energidrik. Herefter gik turen lidt mere smertefri (løgn igen, men igen døde)! Da vi kom til Ohh Ahh point tog vi et hvil, og vidste at vi nu kun havde 0.9 mil hjem! Vi var lige ved at få et egern med hjem i tasken, da det var så nysgerrigt at det selv hoppede ind, men altså, den har sgu nok en bedre udsigt end fra Nørrebrogade, så vi gav den lidt vand, og så var vi videre.

Sidste del var sjovere - vi vidste vi snart var oppe 😂Og da vi endeligt nåede kanten af Grand Canyon, følte vi os mega seje, specielt da vi så vi kun havde brugt 4,5 time - på trods af en søløve på slæb! Turen er sat til at tage mellem 4 og 6 timer.
Men vi var trætte! Nøjs hvor var vi trætte! Sjældent har jeg (Camilla) prøvet noget så hårdt og sjovt på samme tid! 

Vi tog bussen tilbage til besøgscentret og kørte mod Tuba city, hvor vi håbede på at kunne få en plads på en campingplads
Det kunne vi heldigvis. Vi havde købt luftmadras og soveposer, og planen var at sove bag i vores Ford Explorer - for den er rigelig stor (ja ja vi havde da afprøvet det - hvad regner i med)! Vi fik lagt sæder ned, og redt op til natten - og hold op hvor så det hyggeligt ud! Vi havde sgu ikke lige overvejet at det der med at man ikke skal efterlade sin hund i bilen en sommerdag, også gælder mennesker, men mere om det senere. Der lå en hyggelig restaurant ved siden af pladsen som vi spiste på. Det der kom ud af det, var rigtig fin mad, og en omgang dårlig mave til os begge 🙈men altså, det gik væk og efter et tiltrængt bad, skulle vi i seng.. Eller i bil? Eller på luftmadras? I ved hvad jeg mener. Der blev skreget af grin når den ene vendte sig, for det føltes lidt som at sove i en vandseng, som vi begge har minder fra fra henholdsvis Camillas farmor og farfar og Marcs forældre. Men altså, sove skulle vi. 



Det blev så bare ikke koldere inde i bilen, nærmere tværtimord. Og til midnat gav vi op, åbnede bagklappen, pumpede mere luft i luftmadrassen og så var det ellers til at være der.. Så hele natten sov vi med bagklappen åben og krydsede fingre for at ingen øksemordere kiggede forbi (Camillas bekymring) men da vi først faldt i søvn gik det snildt. Indtil vores bankmand ringede.. Klokken 3 om natten 😳Da vi igen skulle sove fik Marc indskudt “bare der nu ikke kommer en coyote” 😳! Så udover at skulle bekymre sig om øksemordere, lå jeg så også at tænke på at der forhåbentligt ikke kom en coyote og åd mig! Altså!
Men vi faldt i søvn og sov til kl. 6, så det var vist en succes historie.





Det blev dælme lidt langt! Resten får I i næste indlæg.

Håber I nyder jeres sommervejr, vi nyder vores.. For det meste..

Kærlig hilsen dem med ondt i benene

Ps. Der er kommet et par billeder på forrige indlæg 😊

tirsdag den 23. juli 2019

Meteorkrater og skovbrand

Søndag aften gik vi ud og spiste pizza, og en rigtig god en af slagsen. Vi var trætte og mætte og gik hjem efter aftensmaden og tog en aften til en film i fjernsynet og en god og lang nats søvn. Mandag stod vi op, spiste vores meget uinspirerende morgenmad på hotellet og kørte ud for at se verden bedst bevarede meteor krater, der tilfældigvis ligger små 45 mil fra Flagstaff.

 Man får en form for æresfrygt for hvor lille jorden er, når en meteor på sølle 45 meter, kan lave så stort et hul i vores smukke jord. Krateret var cirka en halv kilometer i diameter og i slutningen af 1800 tallet, hvor det blev opdaget, besluttede en snu herre sig for at det måtte være flere meteor stykker under krateret. Det betyder at han begyndte at grave direkte ned midt i krateret, og kom til 200 fod - godt 60 meter - ned under jorden før han gav op. Det der sker når en meteor rammer jorden, er at den rammer med en kraft svarende til 30-50 atombomber - så meteoren bliver til meget små stykker. Det største stykke fundet, er omkring 600kg.



Det var et rigtig spændende stop, og vi havde en rigtig god guide.


Bagefter kørte vi tilbage til Flagstaff og hoppede en tur i Mall, altså et stort indkøbscenter med tøjbutikker og så videre :)

Resten af dagen gik med mindre end lidt, vi holdte en del øje med skovbranden, som nu er vokset til 1800 hektarer, og der arbejder 600 brandfolk på at slukke den. Den er blevet museum fire, og er noget af det værste Flagstaff har set i mange år, så vi tænker ekstra meget på byen, som vi nu snart forlader den.


Vi sluttede aftenen af med en dårlig og dyr burger og en øl på en bar. Til sidst så vi Shrek på motelværelset indtil vi faldt i søvn. Og ja vi fik da også lige vasket tøj.




Nu går turen snart til Grand Canyon, og vi er vågnet kl. 5, fordi en irriterende sælger ikke forstår at man ikke ringer til folk midt om natten 🙄 ja ja jeg ved godt jeres tid er anderledes end vores.

Nu vil vi pakke bilen og drøne fra Flagstaff, og så må vi se hvor vi skal sove i aften, vi har nemlig ikke bestilt noget. Planen er en RV park (en campingplads) bag i vores ford explorer - så vi håber vi kan få en plads.


Nyd jeres gode vejr, vi nyder vores!

Kærlig hilsen campisterne (fordi det ender altid godt)!

søndag den 21. juli 2019

Første dag i Joshua tree national park og ankomst til Flagstaff

Fredag eftermiddag landede vi i LA, og skulle ud og hente vores bil. Den første bil vi fik levede ikke helt op til forventningerne, så med Marcs charme, selvtillid og lækre kaskethår fik han snakket sig frem til den her lækre SUV - som er absolut skøn at køre i.



Vi var lidt forsinkede efter kø på motorvejen, så vi ankom et par timer forsinket (omkring kl. 23) til vores første overnatning i Yucca Valley. Vi havde valgt hotellet, fordi det lå en kort køretur fra Joshua tree national park, hvor vi skulle bruge vores første dag. Vi var fuldstændig udmattede og køreturen var laaaang efter 14 timer i fly, så vi sov lynhurtigt efter ankomst. Vi vågnede til gengæld også før fanden fik sko på, på grund af jetlag, og havde været i bad, pakket bil og sad og spiste morgenmad før kl. 6 - så var den dag ligesom i gang! 
Vi tog vores store indkøbstur i Wallmart, hvor vi fik købt ind til madpakke, køleboks og drikkevarer, og så afsted til Joshua Tree nationalpark. Vi tog en god og hård hike op til toppen af Ryan mountain.



hvorefter turen gik til Kingman. Vi kørte ad Route 66, som er helt fantastisk smuk. Naturen herovre er noget helt andet end vi er vant til, og bliver lige imponerede hver gang. Vi havde kun en aften i Kingman, som er byen tegnefilmen Cars er baseret på. Den havde sin storhedstid inden motorvejen kom, hvor alle rejsende skulle igennem byen for at krydse landet. Nu får den kun lidt besøg baseret på dens historie med route 66. For ikke at falde i søvn inden aftensmaden, gik vi tidligt ud og spiste en god omgang mexikansk, hvor vi igen blev mindet om de gigantiske portioner de serverer i Trumps land. Vi bestiller mindre fremover. Bagefter gik vi på lokalt bryghus og fik et par øl, indtil øjnene ikke kunne holde sig åbne mere. I morges sov vi helt til kl. 6, så vi var på vej -igen ad route 66 - til byen Flagstaff, som vi sidder i nu. Vi fik set en hel flok præriehunde på vejen og nød det flotte landskab. I dag har vi brugt på at besøge den historiske del af byen, blandt andet med denne fine lyserøde kirke. En af de mere triste elementer i dagen, er en stor skovbrand der er brudt ud lige nord for byen. Den var på 5 hektar til middag og har nu bredt sig til over 300. De lokale er dog vant til skovbrande og er ikke sønderligt bekymrede, for som vi fik af vide - det er ikke alvorligt før de lukker motorvejen og evakuerer. Så det stoler vi på, og holder lidt øje med røgen og de mange fly der prøver at slukke branden, fra vores hotel. 

Nu sidder vi og får en kold øl, og overvejer hvad aftensmaden skal bestå af og hvad dagen i morgen skal gå med. Man kan ikke ligefrem sige at vi har overplanlagt dagene i Flagstaff, så vi ser hvad vi har lyst til i morgen, og så gør vi det.

Vi håber i har det godt derhjemme. Vi sveder. Her er varmt. Vi har haft op til 43 grader. Det er sgu lige for meget af det gode :)