fredag den 10. juni 2016

Iskoldt havvand og sidste dag

I går brugte vi dagen på at lave ikke en fløjtende fis.. Det er vi ikke særligt gode til.. Vi grænsede måske til at kede os.. Men da det var sidste dag vi have mulighed for at hoppe en tur på stranden, tænkte vi at det skulle prøves når den nu er så fin! 
Det viste sig dog hurtigt at lige så smuk som stranden og omgivelserne er, lige så hundehamrende koldt er vandet! Vi snakker altså virkelig koldt! Vores pool er 20 grader og den er VARM i forhold til den her del af atlanterhavet. Så vi kom lige præcist i til anklerne og så satte vi os op på stranden igen.

Resten af dagen gik på hotellet hvor vi havde handlet ind til vores helt egen altan tapas.

Vi gik ud og fik noget lækkert portugisisk mad til aften. Det var ris med skaldyr og smagte ret så dejligt.


Da vi skulle hjemad var det til gengæld blæst så meget op at vi troede det ville komme en storm ind, og temperaturen var faldet 10 grader på en time! Men det blev ikke til mere end blæsevejr.

I dag skal vi være ude af hotellet kl. 12, så vi har været nede og spise morgenmad (hvor Marc tabte kampen om sin morgenmad til en sulten måge) og så skal der pakkes og gøres klar.

Vi skal først køre mod lufthavnen kl. 17, så vi vandrer lidt rundt i byen og spiser en masse kage og mad indtil da.

Vi ses snart i det kolde nord! Og så får i lige et billede af en morsom situation vi så inde i byen i går!

Og ja - moren har sit barn i snor!

torsdag den 9. juni 2016

Sigøjnermarked og golf

Sidste dag med bilen skulle bruges fornuftigt og efter lidt research fandt vi et ugentligt sigøjnermarked i en nærliggende by. Vi blev dog slemt skuffet da "sigøjermarked" åbenbart er portugisisk for kopivarer, så vi var hurtigt inde og ude igen. 

Vi havde bestilt en golftid på en af banerne hernede senere på dagen men var så heldige at den kunne rykkes til lidt tidligere når nu markedet var hurtigt overstået. Inden vi drog mod banen skulle vi have lidt mad og turens hidtil bedste frokost blev indtaget på en McDonald's (turistbyer har bare rigtig dårlig frokostmad). Vi ankom til golfbanen omkring kl. 13 og skulle spille kl. 13:30. Så efter at have betalt og shoppet (Camilla selvfølgelig) fik vi udleveret golfudstyr og golfbil og afsted var vi.

 Det var en absolut fantastisk oplevelse med utroligt flotte omgivelser - palmer, vand og masser af fugleliv - og til trods for at det kostede en del bolde var det en af turens højdepunkter. Ikke sidste gang vi spiller golf på ferie. 

Om aftenen var vi på portugisisk restaurant og få lidt fisk og bøf. Mætte og godt tilfredse tog vi ind og var ung med de unge (2 drinks så var vi trætte og ville hjem). 

Nu nyder vi den sidste kl. 11 øl på altanen i 30+ grader allerede. Turen går hjem i morgen og vi behøver vidst ikke sige at vi ikke er klar til det allerede.

tirsdag den 7. juni 2016

Lissabon - til vi ses igen!

I morges stod vi tidligt op så vi lige kunne nå morgenmaden kl. 7.30 og kl. 8.00 var vi allerede ude af Albufeira!
Det var en god to timers køretur, som gik ganske smertefrit fordi vi tog motorvejen. Det koster små 25 euro at køre herfra og til Lissabon, så der er ingen andre der bruger vejen hvilket betød at vi ikke rendte på trafik af nogen art.

Vi brugte dagen på at vandre Lissabon tynd og der kom små 20 kilometer i benene. Byen er simpelthen SÅ charmerende og vi havde slet ikke tid nok til at se alt det vi gerne ville - så vi må nok tilbage inden længe igen :)

Husene har de flotteste farver og bare at gå rundt i gaderne er en oplevelse i sig selv - selvom det er rocker hårdt for byen er primært op ad bakke (sådan føles det i hvert fald)!


Vi var også rundt og se lidt butikker og her er indgangen til deres shoppinggade - ret overdådigt hvis vi må sige det!

Temperaturen rundede 33 grader i Lissabon så der blev tanket godt med kolde drikkevarer.


Det sidate vi så inden vi kørte mod Algarvekysten igen var torro del Belem, som er et gammel levn som står ude i vandet.


Vi landede i Albufeira kl. 20.30 igen, og nu får vi en kold og tiltrængt øl på altanen.
I morgen er sidste dag vi har bil, så vi er ved at lægge en slagplan for hvad vi skal se.

Vi håber i hygger jer derhjemme - vi savner jer ikke ;-)

mandag den 6. juni 2016

Roadtrip i Algarve


I dag startede vi med at hente vores lejebil ved Eurocar og kørte mod Ponte da Marinha.


Vi har set mange smukke steder i dag, men det her var absolut det smukkeste.

Vi kørte mod det sydvestligste punkt i europa og så stedet hvor man engang troede verden sluttede. Det her vi desværre kun billeder af på kameraet og vi viser gerne på opfordring :)

Derefter kørte vi op i bjergene og så blandt andet en gammel borg Mauerne byggede i 1300 tallet.

Vi endte tilbage på hotellet omkring kl. 20 og gik ud og spiste på en lokal restaurant med en fed udsigt.


I morgen går turen til Portugals hovedstad Lissabon - og det glæder vi os til 😊

søndag den 5. juni 2016

Aftensmad og planlægning

Vi besluttede lige at lægge et indlæg mere op til aften, så vi ikke skal skrive så meget i morgen :)

Vi gik en tur ned til Albufeiras marina her til aftwn, for den er simpelthen så fin, med bygninger i forskellige farver. 



Vi havde håbet på at kunne spise her, men den restaurant vi havde udset os var fuldt booket, så vi traskede modsatte vej ind til den gamle by. Her havde vi læst om et sted hvor de havde byens bedste all you can eat spareribs, og det kunne vi jo ikke stå for! 
Bagefter fik vi en drink på en bar hvor der var livemusik i gaden, og det var nu rigtig hyggeligt! Men nu sidder vi og planlægger hvad vi skal se de næste par dage på vores køreture. 
I mogen går turen op ad algarves kyst hvor vi har udset os en masse seværdigheder vi skal besøge, og så kommer vi forhåbentligt ud og ser lidt mere af lokalbefolkningen.

Til sidst får i lige et billede af den tidligere omtalte elevator! 
Og i den anden ende står der en rulletrappe skal det lige siges :-P
Hvem vidste at portugiserne var mere amerikanske end amerikanerne?! Hæhæ.. Motion er ikke godt for noget!

Varmere vejr og hyggelig tidsfordriv

Lørdag aften gik vi ud og spiste cataplana som er en af de mest kendte portugisiske retter. Den består af enten ris eller kartoffel og så ligner den lidt den spanske paella. Den er fuld af fisk og skaldyr og ser så absolut lækker ud, vi ville til gengæld vælge paella til enhver tid. Bagefter fik vi en øl på en bar hvor vi kunne se lidt golf og så gik vi ellers hjem i seng. I går skrev vi om hvor fint her er i portugal, så nu har vi lige taget lidt billeder af hvad vi mener.
Således ser alle vejskiltene ud i forskllige mønstre, farver osv.

Husene er dekoreret med de fineste klinker.

Behøver vi fortælle at vi er vilde med Portugal? :) her hvor vi bor er det vi hører mest af måger og svaler som der bor en del af.

I dag gik vi en tur ned i den nye del af Albufeira (vi bor i den gamle - og tak for det!). Den nye bydel består primært af "the strip" som er en efterligning af stemningen i Las Vegas. Området er fuld af barer, diskoteker og spisesteder og vi skal nok derind en aften hvor vi kan kigge på en masse fulde englændere.
Derefter hoppede vi en tur hjem på hotellet og ned til poolen - for i dag er vejret super skønt! Det blæser så den danske vestkyst ikke engang kan være med, men varmen kompenserer for det :)

For at komme til stranden, som ligger nede i en bugt har portugiserne været så smarte at installere en elevator - ja en ELEVATOR - ned til stranden. Det er et mærkeligt syn i de her smukke omgivelser, men praktisk nok når der er så langt ned.

Albufeira er fyldt med appelsintræer, og det skulle være nogen af de bedste appelsiner man kan få der groer hernede. Vi stødte på det her lille træ midt på gaden.
Vi har lejet bil de næste tre dage, så vi skal på tur i det ganske land og så skal vi nok få en masse at fortælle. Men derfor kommer vores indlæg måske også lidt senere op :)

Vi håber i nyder vejret derhjemme! 


lørdag den 4. juni 2016

Algarve - det kolde syd!

Vi ankom på vores hotel omkring kl. 21 fredag aften, efter en stille og rolig 3,5 times flyvetur.
Hotellet levede absolut op til vores forventninger, vores rengøringsdame lægger selv vores tøj sammen! Det er altså unødvendig service, selvom Marc synes det er ret fantastisk! Vores morgenbuffet er rigtig lækker og har alt fra scramble eggs og bacon til croissanter og choco pops. 

Udsigt fra vores altan kan vi altså ikke brokke os over!


I dag har vi brugt dagen på at få handlet drikkevarer og snacks ind til vores hotelværelse og så har vi ellers vandret vores bydel rundt.

Her er sindssygt smukt og vi har sjældent mødt et land der er så fotogent som Portugal! Til gengæld kan vi på nuværende tidspunkt kigge langt efter de temperaturer i har derhjemme. Vi har omkring 24 grader, men det blæser en ret så kold vind, så de langærmede trøjer kommer frem i ny og næ. Heldigvis skulle vejret slå om i noget varmere i løbet af ugen og komme på den anden side af de 30 grader - og så skal poolen besøges! Når solen går ned falder temperaturerne omkring 10 grader, så det er lidt noget andet end vi har prøvet før.

I aften vil vi ud og se om vi kan finde en god Portugisisk restaurant hvor vi kan få noget frisk fisk som de spiser ret meget af i Portugal.

torsdag den 12. maj 2016

Turen går til Portugal!

Algarvekysten når den er smukkest

Algarvekysten bliver vores næste rejsedestination og vi tager afsted 3. juni. Vi skal bo i byen Albufeira som har omkring 40.000 indbyggere og er dermed en af de større byer på kyststrækningen.
Algarvekysten har en masse smuk natur vi har planer om at få set, men ellers kommer ferien naturligvis til at stå på en masse afslapning og god mad!

Albufeira by
Vi har selvfølgelig planer om at ligge lidt nyheder op fra dagene i Portugal :)