Viser opslag med etiketten snorkling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten snorkling. Vis alle opslag

lørdag den 3. juni 2017

Dry Tortugas- øen midt i ingenting

Så kom eventyret vi har set så meget frem til - vores overnatning på den øde ø Dry Tortugas (eller rettere garden key). 
Vi stod op kl. 5:30 da overnattende gæster skulle være tjekket ind med deres udstyr inden dagsgæsterne ankom. Da vi så de andres oppakning var vi sikre på vi slet slet ikke havde forberedt os nok, og til trods for at det viste sig de andre skulle være der flere dage og derfor havde mere grej var første indskydelse ikke helt forkert😊 2,5 time med hurtigfærge senere stod vi på øen, den er ikke større end at det tager små 10-20 min at gå hele vejen rundt, og så ligger den virkelig i midten af ingenting. Den sidste ø inden vi ankom lå ca. 1,5 times sejllads derfra.
 
Vi skyndte os ned og fandt en af de få camping pladser der er og var heldige at finde en med både brisen direkte igennem og skygge - begge ting er MEGET vigtig når solen bager hele dagen og man kun har en køletaske med is til at holde alt koldt eller køligt. Vi fik sat vores telt op og opdagede så at vi havde fået et telt hvor lynlåsen var i stykker så døren ikke kunne lukkes. 
 
Absolut ikke det fedeste når der er eremitkrabber og firben over det hele. Nå ja, og så var der også rotter😬 de nærmeste så vi i et træ en lille meter fra indgangen til vores telt lige inden vi skulle sove. Efter lidt panik fik Marc fikset en effektiv midlertidig dør med de dele af teltet vi ikke havde brug for grundet varmen. Så en smule nattesøvn blev det alligevel til.
 
Dagen blev brugt til at snorkle både før og efter dagsgæsterne var taget hjem og at udforske det gamle fort der fylder det meste af øen.
 
 Fortet skulle bruges som forsvarsstation og depot for krigsskibene dengang sådan nogle brugte kul. Det blev dog aldrig gjort færdigt grundet orkaner og opgivelse (vi spurgte også os selv mange gange hvorfor man overhovedet var startet med at bygge derude). 

 
Sigtbarheden i vandet var lidt dårligere en vi havde forventet men vi fik både set barracudaer, papegøjefisk og en enkelt stingray (tror den hedder en pilerokke på dansk).
Aftenen blev brugt på lidt aftensmad, det blev til ost og kiks da vi ikke gad bøvle med kul og andet til grillen, og at vandre lidt rundt på øen. Nede på dokken var der folk der var i gang med fiske og nogle af dem fik denne store haj på krogen. Den blev heldigvis sluppet fri igen. 
 
Derefter skulle tiden bare gå så vi kunne komme i seng, ikke noget vi glædede os til. Vi manglede et telt der kunne lukkes og en luftmadras. Men som sagt kom vi igennem natten og er nu på vej mod Key West igen. Vi håber at kunne holde til en 4-5 timer i bilen så vi kan komme et stykke videre i Florida, men hvorhen turen går nu ved vi ikke😜
 

fredag den 17. juli 2015

Egypten August 2012

I 2012 gik turen til Sharm el Sheik i Egypten på vores første fælles ferie. Ferien skulle stå på badeferie, dykning og en masse afslapning ved poolen. Første oplevelse af hotellet var følgende billede.Ren paradis, meeeen…..

Ligner paradis...
Ligner paradis…
Vores hotelværelse var godt brugt og lettere beboet af snavs og knap så fed en oplevelse som forventet. Inden afrejse havde vi fået at vide at standarden i Egypten var relativt høj og derfor godt kunne bestille et hotel på 2+ stjerner. Dette var dog en oplevelse af dimensioner.


“2+ stjernet” hotel i Sharm el Sheik!
Til gengæld brugte vi vores terrasse en hel del, hvor der blev spillet kort og drukket Sakara (en Egyptisk øl, der godt kan anbefales). På terrassen havde vi dog en masse ekstra beboer i form af gigantisk myg – som IKKE var bange for at tage for sig af retterne – hvilket medførte at vi fik købt en meget giftig insekt spray (som også bliver brugt i dag til at fjerne edderkopper i kælderen) og små hyggelige firben der også søgte ly for middagsvarmen i Marcs kuffert! (han har ALDRIG hoppet så højt).

Marc på terrassen sidste aften
Marc på terrassen sidste aften
De første tre dage gik med at tage dykkercertifikat hos Werner Lau (som klart kan anbefales), hvor noget af tiden gik med at bestå teori prøverne og sidde på skolebænken. Heldigvis bestod en stor del af tiden også af dyk og øvelser under vand. Det var noget af en overvindelse at trække vejret under vand! Marc havde prøvet at dykke før, så det var kun Camilla der var helt novice. Det var en mega fed oplevelse – på trods af at Camilla fik problemer med ørerne pga. trykforskellen under vandet. Vi endte begge to med at bestå skidtet, men har desværre ikke fået brugt certifikatet siden da vores ferie året efter blev aflyst, dette kan i læse om i indlægget om Rhodos.

Hvor tit ser man Marc på skolebænken?
Hvor tit ser man Marc på skolebænken?
Efter en af de lange dage på skolebænken mødte vi dette syn:

Gad vide om de er registrerede...
Gad vide om de er registrerede…
Kameler på gaden er åbenbart ikke et sjældent syn for egypterne, for bilerne kørte bare pænt udenom, men for to danskere der næsten lige er landet er det en meget sjovt oplevelse.
En af de følgende dag mødte vi også denne kamel som slappede af med sin kammerat i buskene for at slippe for de 50 grader vi havde nogle af dagene. (Vi opdagede den først da vi var en halv meter fra den)

Der blev vi satme overraskede
Der blev vi satme overraskede
Maden i Sharm
Selvom det ikke forventes spiste vi rent faktisk rigtig godt de fleste dage. To af vores farvoritter var den indiske restaurant Tandoori hvor deres stærkhedsskala gik fra en til tre chilier. En chili betyder: MUMS to chilier: betyder STÆRK! og tre er på eget ansvar – vi turde ikke :P

Fantastisk mad på Tandoori
Fantastisk mad på Tandoori
Vi kom blandt andet med i køkkenet på Tandoori og lavede vores eget naanbrød. Super fed oplevelse.

Skal vi seriøst lave vores egen mad?!
Skal vi seriøst lave vores egen mad?!
Den anden restaurant var sushi restauranten Little Buddha, hvor vi fik noget af det bedste sushi vi nogensinde havde prøvet. Og det var all you can eat – og så kunne man se to glade danskere!

BEST. SUSHI. EVER!!
BEST. SUSHI. EVER!!
Sharm by night
Da dagene hurtigt sneg sig over de 50 grader og poolens kølige (ca. 30 grader) vand kaldte, skulle byen og markederne udforskes om aftenen. Man må sige at forskellene er MEGET store fra det vi kender og til Egyptens noget mere lempelige regler, for eksempel stødte vi på flere “apoteker” som mest af alt reklamerede med deres anaboliske steroider. Hvilket vi tydeligt så på de meget store egyptiske mænd, selv i 50’erne. Dog er bentræning ikke så populær:)

Steroider kan købes i håndkøb!
Steroider kan købes i håndkøb!
En af de andre dage tog vi ned på turistattraktionen Old market som havde masser af kopivarer og turist spisesteder. Vi faldt over denne velkendte kioskkæde som dog ikke så helt rigtig ud:)

Det ser meget legitimt ud!
Det ser meget legitimt ud!
Derudover kunne Marc morer sig da han fik dilemmaet: “Hey, beatiful, how many camels?” – for hvad står en kamel i, i forhold til den danske krone?
Efter vi havde været ude at spise gik turen de fleste dage til vores foretrukne bar – Camel Bar – som var kendt som dykkernes bar. Priser var lidt høje i forhold til flere andre steder men udsigten var god, drinksene var ok og mulighederne mange – udendørs, indendørs med karaoke og tagterrasse med hookalounge.

Fås de større??
Fås de større??
Udsigten var ud over det vi kaldte Hell Street (gaden fra helvede) da det var her alle egypterne stod og prøvede at sælge deres ragelse eller få dig ind på deres bar/restaurant.

Drinks with a view!
Drinks with a view!
Du ser mange herreløse dyr på gaderne, især katte. Tæt på vores hotel lå området Il Mercado, lidt væk fra Naama Bay hvor der skete mest, fandt vi en engelsk pub der var meget besøgt især af katte – vi mødte blandt andet en skiløjet kat og en med kun et øje. De var bestemt ikke menneskesky og dem snakkede vi med flere dage.

Mødte en skiløjet kat
Mødte en skiløjet kat
Vi mødte også et par meget sultne og tørstige hunde som vi gav en omgang McDonalds (det faldt i god jord) Og Camilla var så rørt over de 2 hunde at vi var meget tæt på at skulle have dem med hjem. Kattene på gaden får mad og vand af butiksejerne da de er et helligt dyr i det gamle Egypten, hunde har til gengæld ingen status og må klare sig selv. Hårdt at se for os vestlændninge.

Et af de 7 vidundere
Da vi nu var i Egypten blev jo nødt til at tage en tur til Cairo for at opleve de mægtige pyramider. Vi fandt en dagstur med bus som var meget billig. Dette skulle vise sig at være en prøve for vores tålmodighed overfor egypterne. Dagen startede kl. 4.00 med at vi blev hentet på vores hotel. Busturen endte med at blive ca. 2 timer forsinket så vi fik at vide at vores besøg på nationalmuseet ville blive forkortet (sjovt nok ikke vores ture til parfumeriet eller pergament fabrikken). Turen igennem Cairo viste en by i forfald og ikke den storby vi forventede.

Cairo eller krigszone?
Cairo eller krigszone?
Museet var utroligt spændende og vi så en del af det gamle Egypten, bland andet tut-ankh-amons mumie og gravkammer. Derefter gik turen ned til Nilen og en bådtur hen til stedet hvor vi skulle spise frokost. Absolut ikke noget at skrive hjem om! Til gengæld blev vi overvældet da vi nåede pyramiderne.

Alle tre pyramider
Alle tre pyramider
At se disse 4500 år gamle, fantastiske, monumenter gjorde at man ikke helt vidste hvad man skulle gøre af sig selv.

Man er lille i Giza
Man er lille i Giza
Og man følte sig lige pludselig meget lille.

Der er langt op
Der er langt op
Oplevelsen blev lidt ødelagt af de meget aggressive sælgere og kameludlejere der var overalt og havde meget svært ved at forstå et nej. Man skal passe meget på ikke at falde i en fælde hvor man kommer til at gøre noget de mener de skal have betaling for selvom oplevelsen er gratis.
Længere nede i dalen lå den mægtige Sfinks som vi desværre ikke kunne komme helt tæt på. Både på grund af tidsmangel og at der var gang i en film/tv optagelse.

Sfinksen
Sfinksen
Derefter skulle vi forbi de førnævnte parfumeri og pergament fabrik hvor de prøvede at sælge os en masse ragelse som vi ingen interesse havde i, Ærgerligt at det skulle tage tid fra de andre oplevelser. Derefter gik turen hjem og her gik det helt galt. Turen hjem endte med at tage næsten 5 timer ekstra hjem så turen næsten endte med at koste os 2 dage af vores ferie da der skulle indhentes noget søvn da vi endelig ramte hotellet igen.
De sidste dage gik med flere ture til stranden El Fanar for at snorkle med alle de farverige fisk som absolut ikke er bange for mennesker. Og mere god mad og hygge i Naama Bay.

Stranden i El Fanar
Stranden i El Fanar
Alt i alt havde vi en fantastisk ferie i Sharm el Sheik med god mad, dykning i verdensklasse, snorkling på et af verdens bedste kystnære rev og en masse sommer, sol og drinks. Helt klart et sted vi vil tilbage til.

Os ude og få drinks
Os ude og få drinks