tirsdag den 29. september 2015

Hearst Castle, Solvang og Santa Barbra

Vi startede morgenen ud med at spise morgenmad på nabo restauranten hvor vi fik helt forfærdelig mad og service, så det var første gang vi ikke gav drikkepenge på turen!
Vi kørte derefter til Hearst Castle, som har samme areal som halvdelen af Rhode Island (det vil sige meget stort)! Det blev bygget af en nyhedsmogul i starten af 1900 tallet og tog 27 år at bygge. Hearst tjente hvad der i dag svarer til 100 milliarder dollars om året, og har dermed også bygget den mest overdådige bolig med blandt andet 163 værelser fordelt på mange bygninger. 

Han havde sin egen private zoologiske have hvor dyrene rendte frit, som hans gæster skulle køre igennem for at komme til huset. Nogle af zebraerne slap engang ud og blev ikke indfanget igen, så nu løber der omkring 100 vilde zebraer rundt i området, men dem fik vi desværre ikke set.
Bagefter kørte vi til danskerbyen Solvang, som blev grundlagt af nogle danskere for mange år siden. Og vi blev enige om at de nattergale også var populære herovre!

 I dag kan man ikke kende meget af det Danmark vi kender, men det var vildt sjovt at se, og byen et super hyggelig.
Marc så blandt andet den lille havfrue for første gang i sit liv :-P

Bagefter kørte vi mod Santa Barbra hvor vi har værelse med udsigt til stranden. Her er vildt lækkert og vi kunne da sagtens have brugt et par ekstra dage her.
Vi havde købt en flaske rødvin tidligere på turen til at drikke her sidste dag, men efter et enkelt glas blev vi enige om at det var alt for varmt til rødvin, så vi gik efter kolde øl i stedet (ja vores levere bliver nok glade for at komme hjem)!
Her til aften har vi været været en tur i batting cage, hvor vi prøvede på at ramme nogle af boldene (det skal siges det er meget sværer end det ser ud)!

Bagefter gik vi på en super lækker mexicansk restaurant, og nu render vi rundt og pakker kufferter! Det er dælme svært at vide om der er for meget vægt i når vi ikke har en vægt ved hånden :-)
I morgen skal vi flyve kl. 20.30, men vi skal lige aflevere bil, så vi har planer om at være i lufthavnen ved en 17 tiden, og hvad vi skal lave indtil da ved vi ikke helt endnu.
Vi glæder os til den lange rejsetur er overstået og vi lander i Østergade!

mandag den 28. september 2015

San Francisco og highway one

Søndagen startede med at vi hentede to bagels og vandrede op i Presidio for at spise morgenmad med udsigt over San Francisco.
Byen har de mest charmerende huse, desværre er byen bare bygget op ad bakke (VIRKELIGT OP AD BAKKE) og man får dælme varmen af at gå rundt.
Derefter gik vi ned og så Golden Gate, hvor vi fik af vide af en medarbejder at vi kunne gå over på den anden side og så tage bussen tilbage igen (der er noget længere end man regner med)!
Det viste sig så at hun var fuld af fup, og vi måtte gå tilbage igen, og vi havde allerede gået næsten 8 km inden middag, og så lige 3 km tilbage igen, så det var ikke et hit :-(
Derefter tog vi bussen fra San Fran siden indtil union square hvor vi fik købt sokker til Marc, da han var løbet tør (de er vist blevet gået op, for de er vist blevet smidt ud mange af dem)!
Derefter tog vi på samme bar som aftenen før og så noget football.
Aftenen før havde Marc desuden udfordret mig til en omgang skeeball (som det viste sig at jeg var ret god til).
Marc tabte nemlig 2 måneders kattebakke tømning fordi han blev ved med at tabe! Hahahaha! 
Bagefter gik vi i Chinatown og fik noget middelmådigt kinamad til overpris! Men det skulle prøves, da vi tilfældigvis kom forbi restauranten som Marc havde spist på sidst han var i San Francisco for 5-6 år siden.
Vi sluttede aftenen af med at gå i biografen og se The Intern, vildt sjov film og vi hyggede os helt vildt!

Bagefter gil vi hjem til murderhouse og fik en halv nats søvn!

I morges stod vi tidligt op og kørte bilen til Stanford universitet, som er kæmpe stort! Det er nærmest en by i en by! Jeg var meget imponeret og ville gerne have byttet syddansk uni ud med et par år herovre!
Bagefter gik turen mod highway 1, som er en utrolig flot vej ude ved kysten som kører fra monterey og ned.
Vi havde desværre totalt overskyet hele dagen, så det var ikke mere end 20 grader.
Vi fik set den berømte golf bane Pebble Beach, som havde den flotteste udsigt og fantastiske baner (siger Marc, jeg ved ikke noget om det :-P).
På highway 1 fik vi blandt andet set elefant sæler, som er ret så grimme!
Og masser af pelikaner og andre fugle.
Omkring kl. 18 landede vi i San Simeon hvor vi skal sove. Vi har spist halvdårlig aftensmad på et motel (men hey- vi spiste twizzlers og m&ms til frokost, så det kan kun gå fremad)!

Nu ligger vi på værelset med en kold corona og ser football.
I morgen er sidste hele dag, hvor vi blandt andet skal se Hearst Castle og dansker byen Solvang :)

Vi er slet ikke klar til at komme hjem, men vi savner alligevel vores egen seng, bruserer der ikke er lavet til dværge (ja, vi danser næsten limbo når vi skal vaske hår) og selvfølgelig vores lille misser!

Og så glæder vi os også til at se vores skønne familie og dele alle vores oplevelser, for i har kun hørt halvdelen :-)

lørdag den 26. september 2015

Vild med San Francisco, ikke vild med vores overnatning!


Vi gik tidligg i seng i går, både fordi der ikke var så meget at lave i vores område og fordi vi ville være friske til i dag! Vi har en ide om at vores "udlejer" er massemorder, så vi er en smule utrygge ved at bo der, plus at døren til vores afdeling er ødelagt, så alle kan komme og gå til vores værelse som det passer dem (ikke så fedt)! Dog er jeg (Camilla) alt for nærig til at finde et andet sted at bo, så vi drikker os bare godt fuld i aften så vi sover godt ;-) 
Vækkeuret ringede kl. 7:30, hvor vi tog turen i bus ned til fishermans warf. Har spiste vi morgenmad på ihop hvor vi delte en omgang omelet og chocolate chip pandekager (ad!). Bagefter skulle vi en tur til Alcatraz, som er det gamle maksimum sikrede fægsel som lukkede i 1963.
Man har en imponerende udsigt til San Fran fra øen af, som vi kom til med en kort færgetur.
Det var så tåget at man slet ikke kunne se Golden Gate broen.
Den var et sted inde midt i skyerne!
Turen var sindssygt spændende og vi fik en audio tur rundt i fængslet hvor man fik historier om et større oprør, undslupne fanger og livet på øen. Fængselsbetjentene boede på øen med sine familier, så der var et helt lille samfund udenfor fængslet.
Efter turen til Alcatraz gik vi ned for at se Pier 39 hvor søløverne holder til.
Man skal bare gå efter lugten af våd hund, så finder man søløverne, haha!

Bagefter tog vi en taxa ind til Union Square, som er byens centrum, hvor vi gik på The Cheesecake Factory for at spise kage til frokost! Hold nu fest det smagte godt (og var en smule ulækkert)!

Resten af dagen er brugt omkring union square og nu har vi fundet et rigtig hyggeligt sted at få noget aftensmad og hvile fødderne!

Håber vi får lov til at sove hele natten i nat uden at vores overbo er vågen hele natten (der er MEGET lydt).
Vi nyder de sidste 4 dage, og er lidt kede af at vi snart skal hjem, men så igen, vi har næsten brugt alle vores penge, så det er nok meget godt :-P

fredag den 25. september 2015

San Francisco, endnu et outlet og en kæmpe fejltagelse.

Vi startede morgenen ud med at køre de 3,5 time til et outlet udenfor San Francisco. Der var ikke rigtig nogen af os der gad helt vildt, men der blev da lige shoppet lidt træningstøj inden turen gik videre til vores overnatning. Der er simpelthen så meget trafik omkring de større byer, og vi holdte i lang kø for at komme over Bay Bridge! Desuden har folk en helt forfærdelig holdning til køkultur, det er nærmest ikke eksisterende når man sidder i en bil herovre! 
Da vi kom til vores overnatning opdagede vi til vores store skræk at der hverken var køleskab eller wifi! Arrrgghhh!
Så vi har vist været noget uopmærksomme da vi bookede overnatningen! Desuden er der meget fugtigt og en voldsom lugt af kælder :-/
Så vores plan for weekenden er kun at være "hjemme" når vi skal sove!
Byen er til gengæld vildt hyggelig og charmerende! Så vi glæder os til at se mere af den i morgen. Vi bor lidt langt fra centrum (endnu en fejl), og vi har set flere asiater end hvide mennesker, så vi tror vi er endt i korea town. Nu har vi lige været ude og spise nogle middelmådige tacos til aftensmad og får nu en øl!
I morgen skal vi ud og se fængslet Alcatraz (som jeg bliver mobbet gevaldigt med at have kaldt Azkaban)! Det er åbenbart ikke Voldemort vi skal ud og besøge :-P

Håber i hygger jer i Danmark! Vi hygger os på trods af lidt bump i vejen :)

torsdag den 24. september 2015

Reno og Rascal Flatts!

I går ankom vi til Reno, som er pensionisternes Las Vegas! Vi har set MANGE folk med rollatorer, iltmaskiner og stokke. Vi føler os meget unge på vores casino/hotel. 
I går sov vi på et super lækkert værelse,
Og i dag blev vi så nedgraderet fordi vi havde bestili to forskellige hotelværelser!
Ikke så fedt!
Men vi overlever på tanken om at havde vi fået vores nuværende værelse først have vi sikkert været tilfredse.
Marc hentede kaffe og bagels på sengen, så det var voldsomt dejligt! 
Vi har brugt dagen på at Marc var med i en pokerturnering (hvor han tabte som de sidste to turneringer), og i mens gik jeg over på et lokalt vaskeri og fik vasket det sidste tøj! Nu slipper vi for tøjvask på resten af turen, hvis vi ikke overbruger underbukser og sokker!
Her til aften har vi spist på en lokal bøfrestaurant hvor Marc fik spist et halvt kilo ko! Meget imponerende!
Bagefter tog vi til Rascal Flatts koncert, som levede fuldt op til vores forventninger, og vi er glade for at vi ikke sidder i Napa Valley og drikker dårlig vin (det kan vi også drikke i Danmark)!
Nu er vi landet på hotellet igen, hvor Marc gerne vil spille lidt blackjack og vi sidder og drikker en øl!

onsdag den 23. september 2015

Bodie Ghosttown, Yosemite og overvundet af naturen!

Tirsdag startede dagen ud med at spise morgenmad i Bishop hvor vi fik en længe ventet portion cornflakes! Og så faldt vi desuden over dette skilt flere steder på hotellet.

Vi kørte derefter mod Bodie Ghosttown som er en gammel forladt mineby.
Byen blev bygget op på baggrund af guldminen og havde sin storhedstid i slut 1800 tallet. Gennem tiden blev den udsat for to store brande som ødelagde store dele af byen, og i dag står kun en tiende del tilbage. Byen blev stille og roligt forladt da minen blev lukket og i dag står bygningerne tilbage som de gjorde for 100 år siden.
Den blå bygning var den gamle mine fabrik, og murstensbygningwn er det der er tilbage af banken.
Det var en vildt spændende oplevelse at se træhusene og alt deres inventar. Desværre har vi ikke billeder af flere huse på telefonen.
Efter Bodie kørte vi mod Yosemite 3,5 time derfra. Vi landede i vores lejer ved en 17 tiden.
Det udfordrede dælme lige vores luksus fornemmelser da vi lige var kommet fra et 4 stjernet hotel i Las Vegas. Vi fik udleveret to tæpper, et lagen og to hovedpuder samt strenge instruktioner om at låse alle madvarer, skønhedsprodukter, vaskemidler og andre ting der har en lugt inde i vores bjørne sikrede skab.
Dette skal gøres for at bjørnene ikke har en grund til at komme ind på campen. Derudover fik vi ordrer på ikke at komme i nærheden af nogen gnavere da de er bærere af blandt andet pest og hentavirus. To lejre blev tidligere på sommeren lukket ned da der var gæster der blev smittet med pest (yaiks)! Men vi havde et egern der troede den boede i vores lejer, og som absolut ikke havde intentioner om at flytte ud ligemeget hvor meget vi larmede af den!
Med den in mente gik vi i gang med at lave bål til aftensmaden. Vi havde handlet ind til at lave burgerer med smores (kiks med varme skumfiduser og chokolade) til dessert!
Der blev hygget ved bålet indtil vi synes vi var trætte!
Da vi skulle sove var der mange tanker om blandt edder, hentavirus og hvor helveds koldt det blev om natten!
Og koldt det blev der (brrr)!
Når døren består af to snore der skal bindes, så holder det ikke meget på varmen!
Vi sov ikke ret meget i nat, og vækkeuret ringede kl. 6 for at vi kunne få vandtet og set de vigtigste ting.
Ting vi så:
Bjørne: 0
Bjergløver: 0
Vandfald med vand i: 0
Egern: en milliard!

Vores skuffelse på en skala fra 1-10: 14!

Vi kunne ikke overskue en aften mere i teltet, så vi afbestilte anden overnatning og sidder nu i Reno en dag tidligere end planlagt! Men hold op hvor vi glæder os til vores seng i aften!
Nu står den 1-0 til naturen, men til gengæld får vi en hel nats søvn :-P

Håber i har det godt, vi glæder os til Rascall Flats koncerten i morgen, og piv så skal vi hjem om en uge!

mandag den 21. september 2015

Farvel til Vegas, hej til Death Valley

I går aftes fik vi måske nok den bedste burger i vores liv på Stripburger! Hold nu op det var en god burger - og så endda den første på turen. Vi gik en tur over på et af de helt dyre casinoer Wynn hvor vi var meget imponerede over deres toiletter som var fyldt med marmor og swarowski krystaller! Marc fik tabt nogle flere penge på poker, men vandt til gengæld en del af det ind igen på blackjack :) 
Vi startede mandagen ud med at spise på Hash House a go go som er kendte for deres lækre og store portioner.
Og ja det var pænt umuligt at spise op!
Bagefter kørte vi mod death valley som er den største nationalpark i USA. På det laveste punkt er man godt 200 feet under jordens overflade. Det er vist mildt sagt at der er ret varmt, omkring 45 grader, i ørkenen. 

Vi så blandet anden to coyotes (prærieulve hedder de vist på dansk) som rendte ove vejen nærmest lige foran os! Marc måtte næsten op og stå på bremsen for at den ikke blev til roadkill.

Det var en super sjov oplevelse at se dyrene helt tæt på!
Ørkenen herovre består ikke af sand som i Sahara, men tørre klipper og sten hvor kun meget få planter og dyr kan leve. Det er så varmt i Death valley at selv ikke kaktusser kan overleve.

Vi landede i byen Bishop omkring kl. 18, hvor tøjvask var absolut nødvendigt! Vi var ved at løbe tør for tøj og vi har vasket underbukser i hånden en gang :-/
Vi fandt et mønt vaskeri hvor vi fik sat 4 vaske i gang og nu hænger det til tørre på hele hotellet.
Vi har været nede og spise på en lokal bbq restaurant Texas Bbq, det var vildt godt, og nu er vi mætte og glade og venter på at vores tøj tørrer, så vi kan få det med ind på værelset! Vi sover på et Travel lodge motel, midt i byen med 3375 indbyggere, men på trods af det kan man sjældent brokke sig over udsigten herovre.

I morgen går turen til Yosemite, hvor vi skal sove i to nætter. Vi håber på at få set en masse dyr (bare ikke edderkopper og slanger tak!) og få gået en masse kilometer i parken. Vi glæder os helt vildt til at sove i telt midt ude i nationalparken og lave mad over åben bål, det skal nok blive en sjov oplevelse.

Vi tænker på jer, og i skal ikke blive bekymrede hvis der ikke kommer et indlæg op i morgen, vi ved nemlig ikke om vi kan finde wifi ude i Yosemite! 

søndag den 20. september 2015

Ændring i rute!

Da vi var på country club i går fik vi en brand go' ide! Et af de helt store country bands Rascal Flatts spiller koncert i Reno, Nevada på torsdag og det blev vi da nødt til at tjekke om vi kunne få billetter til - og det ku' vi! 
Så vi har afbestilt vores hotel i Napa, for at tage en overnatning i Reno! For når alt kommer til alt, så er vinen sgu ikke lige vores smag herovre, men country musikken er lige os! Vi glæder os helt vildt og hvis i skal have en smag på hvad vi skal ind og høre så har de sunget soundtracket til tegnefilmen Cars der hedder "life is a highway" på youtube, eller en af mig og Marcs personlige farvoritter "god bless the broken road".

Vi må jo nok indse at vi er lidt country nørder indeni, så vi glæder os helt vildt!
Lige nu sidder vi og får en øl og ser noget amerikansk fodbold!




Race, Hard Rock og to fulde mennesker

Lørdag startede dagen med at Marc skulle ud og køre superbiler. Valget var faldet på en Audi R8 og en Lamborghini  Gallardo. Han fik at vide at han kørte bilerne godt og var hurtigere end gennemsnittet, og så er han vist kommet frem til at vi skal have en Audi R8 på et tidspunkt :-P
Efter racet spiste vi sliders til frokost (mini burgere)  og gik rundt i hotellet The Venitian som har et kæmpe center med eksklusive butikker. Bagefter gik vi hjem for at få en lur på hotellet.

Vi vågnede fra lur ved en 17 tiden og havde bestilt bord på Hard Rock, som lå meget længere væk end forventet! På vej tilbage var vi på casino crawl hvor vi besøgte alle de store casinoer fra Hard Rock til vores hotel! 

På vejen fik vi en del gå-drinks, som betød at humøret blev højere og højere. Da vi kom tilbage til vores hotel ved en 23 tiden, gik vi på country bar med live musik (og linedance!). Klokken blev 3 inden vi kom i seng, da Marc lige skulle vinde nye sko til mig i blackjack (det skete vist ikke helt, men til gengæld tjente han sine pokertab ind igen). 

I dag kan vi godt mærke at der kom rigeligt med sjusser ind i går! Så vi tager den roligt i dag. Marc har tabt lidt mere i poker, og vi spiste pizza til frokost (som var absolut nødvendigt når man har tømmermænd). Nu får vi en reparations øl/drink og skal spille lidt blackjack senere.
Håber i har det dejligt :)