søndag den 21. juli 2019

Første dag i Joshua tree national park og ankomst til Flagstaff

Fredag eftermiddag landede vi i LA, og skulle ud og hente vores bil. Den første bil vi fik levede ikke helt op til forventningerne, så med Marcs charme, selvtillid og lækre kaskethår fik han snakket sig frem til den her lækre SUV - som er absolut skøn at køre i.



Vi var lidt forsinkede efter kø på motorvejen, så vi ankom et par timer forsinket (omkring kl. 23) til vores første overnatning i Yucca Valley. Vi havde valgt hotellet, fordi det lå en kort køretur fra Joshua tree national park, hvor vi skulle bruge vores første dag. Vi var fuldstændig udmattede og køreturen var laaaang efter 14 timer i fly, så vi sov lynhurtigt efter ankomst. Vi vågnede til gengæld også før fanden fik sko på, på grund af jetlag, og havde været i bad, pakket bil og sad og spiste morgenmad før kl. 6 - så var den dag ligesom i gang! 
Vi tog vores store indkøbstur i Wallmart, hvor vi fik købt ind til madpakke, køleboks og drikkevarer, og så afsted til Joshua Tree nationalpark. Vi tog en god og hård hike op til toppen af Ryan mountain.



hvorefter turen gik til Kingman. Vi kørte ad Route 66, som er helt fantastisk smuk. Naturen herovre er noget helt andet end vi er vant til, og bliver lige imponerede hver gang. Vi havde kun en aften i Kingman, som er byen tegnefilmen Cars er baseret på. Den havde sin storhedstid inden motorvejen kom, hvor alle rejsende skulle igennem byen for at krydse landet. Nu får den kun lidt besøg baseret på dens historie med route 66. For ikke at falde i søvn inden aftensmaden, gik vi tidligt ud og spiste en god omgang mexikansk, hvor vi igen blev mindet om de gigantiske portioner de serverer i Trumps land. Vi bestiller mindre fremover. Bagefter gik vi på lokalt bryghus og fik et par øl, indtil øjnene ikke kunne holde sig åbne mere. I morges sov vi helt til kl. 6, så vi var på vej -igen ad route 66 - til byen Flagstaff, som vi sidder i nu. Vi fik set en hel flok præriehunde på vejen og nød det flotte landskab. I dag har vi brugt på at besøge den historiske del af byen, blandt andet med denne fine lyserøde kirke. En af de mere triste elementer i dagen, er en stor skovbrand der er brudt ud lige nord for byen. Den var på 5 hektar til middag og har nu bredt sig til over 300. De lokale er dog vant til skovbrande og er ikke sønderligt bekymrede, for som vi fik af vide - det er ikke alvorligt før de lukker motorvejen og evakuerer. Så det stoler vi på, og holder lidt øje med røgen og de mange fly der prøver at slukke branden, fra vores hotel. 

Nu sidder vi og får en kold øl, og overvejer hvad aftensmaden skal bestå af og hvad dagen i morgen skal gå med. Man kan ikke ligefrem sige at vi har overplanlagt dagene i Flagstaff, så vi ser hvad vi har lyst til i morgen, og så gør vi det.

Vi håber i har det godt derhjemme. Vi sveder. Her er varmt. Vi har haft op til 43 grader. Det er sgu lige for meget af det gode :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar