fredag den 10. juni 2016

Iskoldt havvand og sidste dag

I går brugte vi dagen på at lave ikke en fløjtende fis.. Det er vi ikke særligt gode til.. Vi grænsede måske til at kede os.. Men da det var sidste dag vi have mulighed for at hoppe en tur på stranden, tænkte vi at det skulle prøves når den nu er så fin! 
Det viste sig dog hurtigt at lige så smuk som stranden og omgivelserne er, lige så hundehamrende koldt er vandet! Vi snakker altså virkelig koldt! Vores pool er 20 grader og den er VARM i forhold til den her del af atlanterhavet. Så vi kom lige præcist i til anklerne og så satte vi os op på stranden igen.

Resten af dagen gik på hotellet hvor vi havde handlet ind til vores helt egen altan tapas.

Vi gik ud og fik noget lækkert portugisisk mad til aften. Det var ris med skaldyr og smagte ret så dejligt.


Da vi skulle hjemad var det til gengæld blæst så meget op at vi troede det ville komme en storm ind, og temperaturen var faldet 10 grader på en time! Men det blev ikke til mere end blæsevejr.

I dag skal vi være ude af hotellet kl. 12, så vi har været nede og spise morgenmad (hvor Marc tabte kampen om sin morgenmad til en sulten måge) og så skal der pakkes og gøres klar.

Vi skal først køre mod lufthavnen kl. 17, så vi vandrer lidt rundt i byen og spiser en masse kage og mad indtil da.

Vi ses snart i det kolde nord! Og så får i lige et billede af en morsom situation vi så inde i byen i går!

Og ja - moren har sit barn i snor!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar