onsdag den 8. august 2018

Ned i gear på Holbox

I går tog vi bussen ud for at hente vores frække limegrønne Chevrolet Spark, som er vores transportmiddel indtil vi skal hjem. Biludlejningen fik prakket os en 1400 kroners ekstra forsikring på 🙄 så det blev over dobbelt så dyrt som planlagt 😂 men nu kan vi tilgengæld smadre den uden det koster os en krone! Og nej det har vi selvfølgelig ikke planer om 🙈



Kørekage skulle der selvfølgelig til! Og vi fik kørte alle kilometerne uden en gps, og vi fik ikke kørt forkert én gang! Lidt stolte Daltons tror jeg nok!




Vi parkerede vores bil i et Mexicansk parkeringshus, hvilket betyder træpinde med stråtag over 😂 og så tog vi den 25 minutter lange færgetur over til Holbox. Det første der ramte os (udover saltvand som sprøjtede op på os fra den Mexicanske golf), var at hvorfor i alverden var vi dog rejst fra tyrkisfarvet caribisk vand for at komme til noget der ligner det fra Danmark 🤨
Men så så vi to flamingoer stå i vandkanten og så glemte vi heldigvis lidt om det.

Men vandet og strandene på Holbox er flere niveauer ned i forhold til hvad vi kommer fra. Til gengæld er byen bare så meget mere charmerende! En ro og fred ramte os i går, og det er lige det ferie handler om.





Vi spiste lynaftensmad og gik efter en drink bagefter. Men da vi er ved at være gamle og bliver nødt til at indse det, havde det nok været en lige lang nok dag, så vi gik hjem på vores uber lækre hotel (som er mange niveauer over hvad vi havde på Mujeres), ved en 22 tiden, og hørte lidt lydbog, før vi faldt i søvn.



Idag skal vi ned og prøve at se om vi kan finde ud af at ligge på nogen liggestole i et par timer, vi skulle jo nødigt mobbes med at vi kommer blege hjem igen!
Men først venter vi lige på at morgenmaden på hotellet åbner her kl. 7.30, for vi er sultne!

Kan i have det godt derhjemme, vi hører i sveder i det danske ☀️ De der 30+ grader er altså skønne når man har en pool og en kold cerveza, så i kommer bare 🇲🇽

Kærlig hilsen os der mødte vaskebjørne over aftensdrinks!

tirsdag den 7. august 2018

Sidste dag i paradis

I går var vores sidste dag på den her fantastiske ø, som har overgået alle vores forventninger. Dagen blev bare brugt på strand og afslapning. Og i dag går turen videre til Isla Holbox. Vi skal med bus ud til Cancun lufthavn hvor vi skal hente vores lejebil, hvorefter vi skal en cirka to timers køretur op til øen. 

Nu venter jeg på at Marc vågner, så vi kan komme i gang med dagen. Larme fuglene udenfor vinduet betyder at vi ikke har brug for vækkeur 🙈

Kan i have det godt derhjemme! Vi giver lyd når vi engang har internetforbindelse igen 😊

Kærlig hilsen os der stadig ikke har overvundet vores jetlag (klokken er i skrivende stund 06.19)


mandag den 6. august 2018

Golfvogn, regnvejr og meget mere

I går brugte vi dage på at udforske øen med en golfbil! Vi havde fået fortalt at det var noget man bare skulle gøre mens man var på Mujeres, og det fik de ret i. Vi havde en kanon dag! Vi fik uden tvivl øens langsommeste golfvogn og blev overhalet af alle der kom forbi os 😂 men da vi fandt ud af at det tog omkring 20 minutter at køre fra den ene ende til den anden ende af øen OG på tværs, så gik det nok at vi ikke var hurtigere 🤷‍♀️
Morgenen startede med at vi spiste morgenmad på vores faste sted og drog mod biludlejning.







 Der er så ikke noget på den her lille ø der åbner før kl. 9.. Fandt vi ud af.. Så vi brugte næsten halvanden time på at vandre frem og tilbage 😂 men til sidst åbnede skidtet og så var vi afsted!





Vi startede med at køre ned til et center hvor havskildpadder bliver hjulpet til verden og sat fri, samt hvor de hjælper skadede skildpadder med at komme på lufferne igen. 



Det var simpelthen SÅ fint et sted! Der var ikke nogen guides, så der manglede lidt information, men det var så skønt at se skildpadderne blive hjulpet i det lille center. Det kostede 30 pesos pr blege dansker, som svarer til en flad 10’er! Altså hold nu op! 






Bagefter kørte vi til Mexicos østligste punkt “Punta Sur”


Det er det første sted solens stråler rammer Mexico om morgenen, og der står en gammel Maya ruin på spidsen. Ham der havde mobilkameraet (host Marc host), fik ikke lige fanget ruinen dog. Til gengæld kan i få et billede af ham her fætteren.


Og den her smukke udsigt fra Punta Sur.




Bagefter kørte vi efter noget frokost midt på øen, og det var bare lækkert! Og så fik vi lige handlet lidt ind på vejen hjem. Så kan i lige se vores transportmiddel for dagen.


Og ja det er den lille frækkert, med naturlig aircondition!

Om aftenen kørte vi ud og fandt det perfekte sted til en før-aftensmads-øl.


Altså det kunne man godt blive vant til 😎
Så fik vi noget jævnt dårligt aftensmad, som alle de andre aftner og gik på jagt efter Churros.
Vi havde tidligere på dagen fået at vide at vi kunne finde det foran kirken efter kl. 18, så vi tog vognen og kørte mod kirken. Vi mødte noget af et regnvejr!



Fem minutters regnvejr, betyder MEGET regn herovre!
Men ja vi fik vors churros.



I dag skal vi ned og aflevere bil, og så bare dangdere den resten af dagen, da vi forlader vores første paradis i morgen. 
Så skal vi ind til fastlandet og hente lejebil og køre mod øen holbox, hvor internet ikke er så tilgængeligt som hernede, men vi prøver 😊

Nyd jeres arbejdsuge, mens vi kigger på pelikaner og palmer mens vi drikker en kold øl!

Kram fra de tacos spisende livsnydere


søndag den 5. august 2018

Lidt om dykning og mad!

Isla Mujeres er en skøn ø, med den lækreste strand og det flotteste vand vi nogensinde har set. Derfor blev vi jo også nødt til at en tur under havoverfladen.
Vi brugte formiddagen i går på, sammen med tre andre dykkere, at sejle ud til deres nationalpark Manchones, som ligger belejligt 15 minutters sejlads fra øen. 
Det gav lige et voldsomt 5 minutters skyl på vej til dykkershoppen, så vi tog lige en pause!





Vi havde to lækre dyk, hvor vi fik krydset endnu et dyr af vores bucketlist, nemlig at se en stingray! Marc var mega sej og spottede den som den første, så det er ikke helt skidt at være buddy med ham! Sigtbarheden er for vild som gav optimale forhold for vores dykkertur.

Vi har fundet et totalt yndlingssted at spise morgenmad og frokost! Det er simpelthen det lækreste sted at spise. Det er en samling af små køkkener i en bygning, hvor der kun bliver lavet morgen og middagsmad, og de har kun en slags kød på menuen om dagen, for det er hjemmelavet og virkeligt billigt! I går gav vi 100 pesos, svarende til cirka 35kr, for to tortas (Mexicansk morgenmadssandwich) og to sodavand. Og så er det det bedste mad vi har fået 😂 
Vores frokost var næsten lige så lækker og bestod af burritos og empanadas!





Vi har kun fået halvdårlig aftensmad hernede, så i går prøvede vi en af gadevognene, og en burger mexican style... Det var mærkeligt.. Bøf, skinke, ost, salat, løg, tomat og ristet løg... Men så har vi da prøvet det 🙈




I dag vil vi leje en golfvogn og køre øen rundt, så det skal nok blive sjovt.

fredag den 3. august 2018

Ankomst og Isla Mujeres

Turen fra Esbjerg til vores hotel var en knap 24 timers tur. Med en flyvning på 16 timer og 30 minutter og to mellemlandinger, så en bustur fra lufthavnen til Cancun, en taxatur til færgen, en færge over til Isla Mujeres og så til sidst endnu en taxa til hotellet, var vi godt brugte da vi kom frem 🙈





Men turen gik så fint, og vi var ovenud imponeret over at flyve med Delta Airlines, hvor der var ikke mindre end to måltider og et mellemmåltid samt fri drikkevarer under hele turen - virkeligt god service! 
Det her var vores mellemmåltid med kiks, tapenade, kage og chokolade.





Vi blev tjekket ind på vores lidt ældre hotel, men pænt og rent, og med en beliggenhed der sparker røv! Vi bor  smæk ned til stranden og hold nu ferie hvor er den lækker! 





Vandet er tyrkisblåt og sandet er blødt, lige som det skal være.




Vi endte på en mindre imponerende restaurant til aftensmad i går, fordi vi var mildt sagt trætte 🙈 Det fik Mexico gjort godt igen i dag, hvor vi har spist helt fantastisk! Vi fik tacos med de lokale til morgenmad, da vi jo var oppe før der åbnede noget for alle de normale mennesker 😂 Og guacamolen er de bedste vi har prøvet til frokost.  





Og der røg også et par drinks ned i eftermiddagsvarmen!





Dagen er gået på stranden og så har vi været nede og bestille en dykkertur i morgen, så det bliver dejligt at få brugt de dykkercertifikater igen 😊
Nu er klokken ved at være 18 hernede, så nu skal vi snart i bad og ud og spise, vi vil prøve at skrive lidt engang i mellem, men vi har kun wifi i lobbyen, så det er kun lige når tiden og varmen tillader det - for her er mega varmt... Over alt!!

Vi håber i har det godt, for det har vi 😎

Kærlig hilsen os der er ved at blive til flæskesvær

onsdag den 20. juni 2018

¡ Viva Mexico!

Ovenpå et 2018 som sparker vores røv, på den virkelig dårlige måde, trænger vi snart til at komme væk fra det hele. Derfor er blevet besluttet at 14 dage i Mexico må være på sin plads, for det trænger vi til!
Vi flyver fra Billund til Cancun om 6 uger, og bruger alle 14 dage i Yutacán regionen, som er præget af Maya ruiner og hvide bountystrande. Strandene ligger ud til det Caribiske hav eller den mexicanske golf, og derfor er vi sikret varmt vand og smukke stande i 14 dage.

Vi starter med 5 overnatninger på øen Isla Mujeres. Hvor vi skal bo på et strand hotel ud til øens bedste strand. Der er noget koralrev hvor man kan snorkle, men vi forventer ikke for meget når vi har dykket i nogle af de fineste steder.

Derefter tager vi 5 overnatninger på Isla Holbox, som er en ø der ligger et par timers kørsel fra Cancun. Øens hovedattraktion fra juni til september er Hvalhajerne der lægger vejen forbi øen, og som også er en af de helt store grunde til at turen for os går til Mexico den her gang. Vi vil ud og svømme med verdens største fisk! Øen er i sg selv en uopdaget perle, som ikke er overrendt af turister endnu.. Siges det i hvert fald.

De sidste 4 dage har vi base i Playa Del Carmen, som er en mindre version af Cancun, og derfor ikke helt så vild og voldsom - lige noget for os. Byen ligger desuden perfekt i forhold til Maya ruinerne i Coba, Tulum og Chichen Itza, som er kåret til et af verdens 7 nye vidundere - og derfor også et must see for os.

Nu glæder vi os bare til at komme væk fra det hele og fordybe os i tacos og havskildpadder.

fredag den 23. juni 2017

New York, New York

Vi har nu været små to dage i New York på turens dejligste hotel! Ahhhh det var godt med en 4 stjernet seng 😍
 
Vi afleverede vores lejebil onsdag, som var en noget omstændig affære, fordi der var mange andre der skulle det samme - og så var det bare verdens mindste biludlejling! Der skulle én bil ud, før der kunne komme én bil in🙄 men det gik..
 
I går brugte vi dagen på at gå lidt rundt på lower Manhattan og gik en tur på the highline, som er en gammel togrute ombygget til et grønt frirum med udsigt over byen.
 
 
Det var rigtig hyggeligt lige at se New York fra en anden vinkel end vi er vant til!
Vi var ude og spise en virkelig dårlig omgang sushi i går, så skidt at Marc endte med at spytte et af stykkerne ud i sin serviet 😂
 
Så savner vi Joci Sushi! Men heldigvis er der ingen tegn på dårlig mave her 12 timer efter 🤢😂

I dag tager vi en tur til Brooklyn, hvor vi ikke har været før, men det skulle være super hyggeligt. Brooklyn er ligesom Manhattan en af de fem boroughs (områder) som danner byen New York, sammen med Queens, The Bronx og Staten Island 😊

Vi håber i har det godt derhjemme og at de smukke unge mennesker Jonas og Louise får en kanon god studenterrunde - opfør jer ordentligt og kom levende hjem 😘