fredag den 26. juli 2019

Mesa verde og endnu en omgang camping

Torsdag morgen stod vi op til den dækkede men stadig flotte udsigt (sådan går det når man får et værelse i anden række) over Mesa Verde National Park. 
Efter en hurtig croissant på altanen var der afgang mod nye oplevelser. Vi skulle ned og se Cliff Palace som er en gammel indianer ruin fra 1200-tallet der er bygget ind i klippesiden. Som I kan se på billedet har vi virkelig at gøre med nogle seriøst dygtige håndværkere. De boede først på toppen af bjergene men da resourcerne blev små flyttede de ned ad klippen for at slippe for at dele med andre stammer. 



Efter den korte men virkelig spændende tour skulle turen gå mod Moab og den næste national park, Arches. Da første nat i bilen var så stor en succes skulle det jo selvfølgeligt prøves igen. Vi satte kursen mod en RV park med pool tæt på parken. Efter en masse dages kørsel og oplevelser var tanken om et dyp i poolen tiltrængt. 
Da pladsen havde en grill valgte vi at der skulle købes ind til burgere og jalapeno poppers (indbagt jalapenos med ost😀). Både maden og poolen var en stor succes og Camilla proklamerede stolt at hun var ved at være rigtig vild med campinglivet........................... Lige indtil myggene kom😬 afsted ind til byen for at købe insektspray med os. På vejen mødte vi lige en lastbil i gang med at flytte et hus.




Efter besøget af alt for mange myg er vi blevet enige om vi har brug for lidt mere luksus på ferien. Derfor er planen nu ændret en smule. Fredag ser vi Arches inden vi kører mod Zion, derefter napper vi en ekstra dag på et golf resort og får spillet en runde i varmen og slappet af ved poolen. 
Vi er vilde med naturen herovre men vi må indrømme vi også er lidt luksusdyr😀 håber I kan holde varmen derhjemme, herovre runder vi snart 40 grader.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar