Vi fik en masse informationer om Mayaer, blandt andet at de havde en sport, hvor kaptajnen fra det tabende hold blev ofret til ringguden! Helle for ikke er dyrke sport 🙈
Vi brugte nogle timer ved de 5% af Chichen Itza der er gravet ud indtil videre, og kørte så mod Carmen.
Vi brugte lidt ekstra tid på at vente på et værelse med skygge på altanen, for her er ALT for varmt 🙈
Vi bor på det skønneste værelse, med pool både på jorden og på tagterrassen. Det klager vi ikke over!
Vores hovedmål var at komme ned og få bestilt en dykkertur til i dag, men da vi fandt dykkershoppen, valgte vi at vente til i morgen (tirsdag), for så kunne vi selv vælge hvor turen skal gå hen. Vi valgte los Tortugas, hvor der er god mulighed for at se en masse skildpadder, da der er masser af det mad de lever af der.
I dag bruger vi i stedet vores fancy pancy bryllupsdag på at få vasket tøj, hoppe en tur i poolen og komme tidligt i seng, så vi er klar til i morgen 😊
Vi begynder at glæde os til ikke at svede mere 😬 og så håber vi i har det godt derhjemme.
Kærlig hilsen de Coronas drikkende gringos
Ingen kommentarer:
Send en kommentar