Vi startede med at køre til Fall Creek Falls state park, hvor vi fik vandret til tre forskellige vandfald (det kostede dælme noget sved og masser af vand - for jeg tror at det var så varmt at djævlen holdte til i nærheden)!
Bagefter spiste vi frokost i parken inden vi kørte videre til Gatlinburg.
I går var vi ude og vandre i Great Smoky bjergene. Stierne var små og man følte sig helt alene i verden - ret så fedt at kunne det når man er i en park med 5.000 andre mennesker!
Vi var så heldige at løbe ind i en sort bjørn med hendes unge, under en af vores hikes. Det var ret vildt! Og selvom hun var meget opmærksom på os, virkede hun ikke til at være generet af vores tilstedeværelse.
Desværre har vi ikke lige billeder af dyrene på telefonen 😬
I går aftes gik vi ud og fandt noget at spise og blev fanget i noget af et regn/lyn/torden vejr! Det betød at vi måtte spunse ind på en restaurant og sad der til vi kunne løbe hjem igen 🙈
Nu sidder vi midt i ingenting - og er lidt glad for at komme væk fra bibelbæltet - og får en kop kaffe! Det har været lidt sparsomt med wifi de sidste par steder vi har været, så nu skulle bloggen lige opdateres 😊 I dag sover vi i Waynesboro, forhåbentligt på et hotel med færre dyr end det forrige, og så skal vi ha' vasket tøj.
Kan i have det godt i kolde Danmark og det er godt at se at Benjamin passer godt på Gismo 😜😘
Ingen kommentarer:
Send en kommentar