Vi kørte derefter til Hearst Castle, som har samme areal som halvdelen af Rhode Island (det vil sige meget stort)! Det blev bygget af en nyhedsmogul i starten af 1900 tallet og tog 27 år at bygge. Hearst tjente hvad der i dag svarer til 100 milliarder dollars om året, og har dermed også bygget den mest overdådige bolig med blandt andet 163 værelser fordelt på mange bygninger.
Han havde sin egen private zoologiske have hvor dyrene rendte frit, som hans gæster skulle køre igennem for at komme til huset. Nogle af zebraerne slap engang ud og blev ikke indfanget igen, så nu løber der omkring 100 vilde zebraer rundt i området, men dem fik vi desværre ikke set.
Bagefter kørte vi til danskerbyen Solvang, som blev grundlagt af nogle danskere for mange år siden. Og vi blev enige om at de nattergale også var populære herovre!
I dag kan man ikke kende meget af det Danmark vi kender, men det var vildt sjovt at se, og byen et super hyggelig.
Marc så blandt andet den lille havfrue for første gang i sit liv :-P
Bagefter kørte vi mod Santa Barbra hvor vi har værelse med udsigt til stranden. Her er vildt lækkert og vi kunne da sagtens have brugt et par ekstra dage her.
Vi havde købt en flaske rødvin tidligere på turen til at drikke her sidste dag, men efter et enkelt glas blev vi enige om at det var alt for varmt til rødvin, så vi gik efter kolde øl i stedet (ja vores levere bliver nok glade for at komme hjem)!
Her til aften har vi været været en tur i batting cage, hvor vi prøvede på at ramme nogle af boldene (det skal siges det er meget sværer end det ser ud)!
Bagefter gik vi på en super lækker mexicansk restaurant, og nu render vi rundt og pakker kufferter! Det er dælme svært at vide om der er for meget vægt i når vi ikke har en vægt ved hånden :-)
I morgen skal vi flyve kl. 20.30, men vi skal lige aflevere bil, så vi har planer om at være i lufthavnen ved en 17 tiden, og hvad vi skal lave indtil da ved vi ikke helt endnu.
Vi glæder os til den lange rejsetur er overstået og vi lander i Østergade!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar